Tassa! De næste 1001 dage
For at vide hvad vi skal, er vi nødt til at kende problemets omfang og opnå den fornødne viden om ... Hvilke andre omkostninger, omsorgssvigt påfører samfundet fx virksomhederne, politi, sundhedsvæsen, skole- og uddannelsessystem, familien mv.
Fredag d. 20. september 2002
Ole Dorph
Emnekreds:
Børns vilkår
,
Etik
,
Kultur og samfund
,
Politik
,
Sociale spørgsmål
.
Indholdsfortegnelse:
Handlingsplan for forebyggelse af omsorgssvigt
1. Synliggørelse
2. Scenarier
3. Befolkningen er de sande eksperter
4. Fælles nordisk indsats
5. Udarbejdelse af årlige forebyggelsesregnskaber
TD>
Handlingsplan for forebyggelse af omsorgssvigt
Udgangspunkt
Antallet af børn og unge, der udsættes for fysiske og psykiske overgreb, truer med at ødelægge tilværelsen for mange familier, slå bunden ud af samfundsøkonomien, virksomhedernes konkurrenceevne og den enkelte borgers selvværdsfølelse.
Der er begrundet formodning om at antallet af familier, hvor et eller flere børn og unge udsættes for omsorgssvigt, er i vækst.
Kurven skal og må knækkes og vi må se i øjnene, at det offentlige system ikke magter at løse opgaven alene.
Lokalbefolkningen udgør de sande eksperter og er de eneste, der er i stand til at ændre på denne virkelighed i tæt samspil og samarbejde med det lokale socialpædagogiske- og sundhedsfaglige netværk.
Det handler om ved fælles hjælp at skabe et bedre værn overfor udsatte børn og unge.
Nuuk september 2002 Ole Dorph
1. Synliggørelse
Efterår 2002 - forår 2003
For at vide hvad vi skal, er vi nødt til at kende problemets omfang og opnå den fornødne viden om:
Der kan konstateres vækst i gruppen af børn og unge, der har akut behov for en anbringelse uden for hjemmet som følge af omsorgssvigt
I hvilke kommuner der er flest omsorgssvigtede børn og unge pr. indbygger
Hvordan børnene og de unge klarer deres liv efter at være udskrevet fra en døgninstitution
Der er særlige forhold der gør sig gældende for de familier, hvorfra børn og unge fjernes
Hvilke andre omkostninger omsorgssvigt påfører samfundet fx virksomhederne, politi, sundhedsvæsen, skole- og uddannelsessystem, familien mv.
Gennem korte videointerviews med berørte personer anskueliggøres konsekvenserne af psykiske og fysiske overgreb.
2. Scenarier
Efterår 2002 - forår 2003
Hvad sker der (samfundsøkonomisk, virksomhedsøkonomisk, kulturelt, menneskeligt, socialt osv.) hvis:
Vi fortsætter som hidtil
Sætter massivt ind med så tidlig en lokal indsats som muligt med hele familien og dens netværk
Udvider antallet af døgninstitutionspladser i takt med behovet.
3. Befolkningen er de sande eksperter
Efterår 2002 - forår 2003
Opfølgning efterår 2003 - forår 2005
Der gennemføres 10 høringer i 10 kommuner, der har til formål at få samlet repræsentanter for ganske almindelige familier, social- og sundhedspersonale, pædagoger, politi, ansatte fra lokale børnehjem, virksomhedsledere fra private og offentligt ejede virksomheder m.v.
Formålet med disse høringer er bl.a. at:
Kortlægge problemets omfang og årsager
Udvikle ideer og forslag til løsning af problemerne
Prioritere de bedste og mest realistiske ideer og forslag
Udarbejde en handlingsplan på baggrund heraf
Vedtage køreplan for løbende opfølgning og dokumentation.
4. Fælles nordisk indsats
Forår 2003 - forår 2005
Nedsættelse af en nordisk enhed, der har til opgave at:
Følge de lokale projekter og initiativer
Indgå i løbende sparring og rådgivning
Bistå ved ansøgning om finansiering
Bidrage til løbende opfølgning og dokumentation
Indgå i en fælles videns- og erfaringsopbygning.
5. Udarbejdelse af årlige forebyggelsesregnskaber
Forår 2004 - forår 2005
Der udgives et årligt regnskab, der redegør for i hvor høj grad det år for år er lykkes lokalt at indfri de opstillede mål.
Årsrapporten holdes i en form, der gør den anvendelig som Idekatalog og inspiration for de lokale komitéer og øvrige implicerede langs kysten.
ATAGU:
Jfr.
"Med børn skal land bygges "
Flyvsk rapport på nedstyrtningkurs
og
"Verdens bedste skole på ti dage"
- er det det samme management firma der igen har været spil?